Unge asylanter går til fjerene!

DGI Nordsjælland afholder torsdag og fredag i uge 30 badmintondage for unge flygtninge.

Vil du være med til at give unge asylansøgere en sjov badminton oplevelse ?

DGI Nordsjælland afholder torsdag og fredag i uge 30 badmintondage for unge flygtninge i samarbejde med Hillerød Badmintonklub.

I DGI tror de på at, foreningslivet er vejen frem for rigtig mange positive ting; motion og sund livsstil, gode venskaber mv., og samtidig kan det også være en god måde at fremme integrationen på. Derfor afholder DGI Nordsjælland to badmintondage for unge flygtninge, som med deres familier har fået asyl i Hillerød Kommune. Camilla Pedersen, der er badmintonkonsulent i DGI Nordsjælland og initiativtager til projektet, glæder sig til at introducere de 28 unge for badmintonsporten og for foreningslivet generelt. ”Formålet med dagene er at introducere de unge for badmintonsporten, men også hele foreningslivet generelt. Der er mange gode oplevelser at hente for bl.a. de unge i idrættens verden, og måske kræver det blot en introduktion a la denne”, siger Camilla Pedersen.

De to dage er resultatet af et produktivt og positivt samarbejde mellem DGI Nordsjælland, RSL, Hillerød Badmintonklub og Hillerød Kommune.

Alle parter har på hver sin måde bidraget til dagen. Dette betyder bl.a., at asyl børnene og de unge får træningstøj og ketsjer, og at der på dagen er mulighed for ekstra hyggelige rammer.

Fakta: Frederiksborg Centret/Hillerød Badmintonklub, Milnersvej 39C, Hillerød.

Torsdag d. 28. juli og fredag d. 29. juli kl. 13- 16.

Du må meget gerne svare tilbage på e-mail (Thue) om du har lyst og mulighed for at komme ned i hallen og spille med.

Der er tilmeldt (asylanter) 15 spillere (9-14 år) på om torsdagen og 13 spillere (15-21 år) om fredagen.

På vegne af:

DGI Nordsjælland badmintonkonsulent, Camilla Pedersen

Mail: Camilla.pedersen@dgi.dk

Tlf.: 30 28 13 26

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg