Sådan gik det holdkampene i U15 4+3 og U11 4+3

u11

U11 4+3 var i weekenden på hjemmebane i deres første holdkamp mod to stærke hold fra henholdsvis Lillerød og Solrød Strand.

Alle vidste at specielt kampen mod Lillerød ville blive svær og selvom alle kæmpede hvad de kunne blev til et 2-7 nederlag.

Mod Solrød Strand var humøret og kampgejsten i top og det blev til et superflot resultat på 7-2 til HB. Det var virkelig fantastisk at se, hvordan alle børnene bakkede hinanden op og kæmpede til det sidste, så det lover godt for de næste 2 holdkampe.

Det blev også tid til 3. runde af holdkampene for U15

Det var et noget skadesplaget hold, der tog til Værløse for at møde såvel Værløse og Greve.

Både Vanessa og Andreas fik problemer med baglår og knæ. Isa var lige blevet feberfri, og Tobias Folkmann var blevet klar, efter sit slag i hovedet. Hillerød har indtil nu været det eneste hold, der har taget point fra Værløse, så håbet var intakt.

Dog havde Værløse lavet et par små rokeringer i deres opstilling, som kom dem til gode. Desværre blev holdkampen tabt 6-3. Niclas Westberg fik dog en rigtig god revanche over Kristian Weber.

Mod Greve gik det fint, kampen blev vundet 8-1, dog manglede Greve en vigtig damespiller. Greve får Hillerød dog chancen for forhåbentlig at slå igen i det nye år.

Tak til Malou Pedersen for flot pyntet kage!

Den samlede aktuelle holdstilling og resultaterne kan ses her: http://badmintonpeople.dk/DBF/HoldTurnering/Stilling/#6,2016,,,,,,30,

Camilla Jensen og Cathrine Hald / USU

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg