U13 Mesterrække holdet er puljevindere

U13 Mesterrække holdet kan nu kalde sig puljevindere efter to sejre i holdkampene mod Slagelse og Lillerød d. 28/2.

Kampen mod Slagelse måtte ud i et golden set før sejren var i hus. Her vandt Alberte Tanghøj og Tobias Dahl Folkmann klart med 21-5. Mod Lillerød vandt holdet 5-1 efter storspil.

Selvom der resterer en runde mere i holdturneringen ligger holdet suverænt i spidsen med 7 vundne ud af 8 holdkampe, så puljens nummer to har ikke mulighed for at overtage 1. pladsen. Holdet har nu kvalificeret sig til Danmarks Bedste Ungdomshold, som afvikles i Holsted d. 9.-10. april. Holdet skal desuden spille finale om Sjællandsmesterskabet for hold d. 13. april mod puljens nr. 2. Så der venter flere spændende kampe for holdet i de kommende måneder.

Holdet består af (fra venstre): David Rasmussen, Oscar Østergaard, Tobias Dahl Folkmann og Alberte Tanghøj. Desuden har Niclas Westberg spillet med på holdet i fire af de otte holdkampe.

HB ønsker et kæmpe tillykke med det indtil videre flotte resultat.

 

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg