Sommeren er over os!

Så kom vi i mål med sommertræningen og Thomas Laybourn ønsker her alle en god sommer

Ja, sommeren er over os, og det er tid til at få koblet lidt af, og gjort klar til nye oplevelser fra august af.

Jeg selv har haft en fantastisk start i HB, alle jeg har mødt, trænet i hallen, haft møder med, brainstormet med osv, har været fantastisk søde, jeg glæder mig MEGET til en ny og spændende start i august.

TAK for den varme velkomst!

Kan fornemme det ikke kun er mig, som har en god fornemmelse i kroppen omkring HB, det sprudler af glæde, gejst og positive tanker, det er fedt at mærke.

Spændende, hård og sjov juni

Jeg har haft fornøjelsen af at have sommertræning for en lille men sej gruppe af spillere i juni måned. Løb, multi og lidt træning har været opskriften mandage og onsdage, ja okay så også lidt flødeboller og slikpinde i går, det skal der jo være plads til 🙂

Vi fik taget en “god sommer holdselfie” i går efter træningen – måske den første holdselfie i historien i HB? 🙂

Jeg går på sommerferie med smil på læben, og en rigtig god fornemmelse i maven, håber også i alle er klar på “en ny start” med mange nye spillere, trænere, forældre, mål, træninger osv…

Sommerhilsner fra Thomas

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg