Sjovt trænings-arrangement som styrkede sammenhold og fællesskab

IMG_0659

HB´s seje U13 og U15 spillere, deltog i to hårde træningstimer i Smiley Fitness søndag eftermiddag.

Søndag den 12/3 var der planlagt et aktivt event i Smiley fitness i Hillerød, med to super fantastiske instruktører.

Et to timers event med rigtig intensiv træning i forlængelse af U13 og U15 holdkampe om formiddagen, så der skulle graves dybt efter alle ressourcer.

Der blev skiftet imellem spinning, core/styrke på den sjove måde, og løb på løbebånd i små hold. Der blev konkurreret udelukkende mod sig selv og spillerne bestemte selv hårdhed og tempo – og derfor også hvor meget sved man ville have på panden.

Der var god og høj musik, super stemning og kroppen var bagefter rigtig godt brugt.

Bagefter var der tid til lidt hygge med velfortjent kage.

Sejt kæmpet alle sammen, med både spinning, coretræning og løb. Også til de forældre som deltog!

Og stort tak til Cathrine Hald og Abel Tanghøj som var primus motor på at få stablet dette fantastiske arrangement på benene!

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg