Rigtig flot sæsonstart af Hillerøds ungdomsspillere

Det blev en rigtig god start på sæsonen for flere af Hillerøds ungdomsspillere i weekenden. 

 

Årets første U11A turnering i Taastrup, startede godt for Malou Pedersen, som lagde ud med en sikker 1. plads i damedouble, sammen med sin makker Anna-Sofie fra Lillerød.

Bagefter spillede Malou sig frem til finalen i damesingle, hvor hun dog måtte se sig besejret af Anna-Sofie. Også i MD mødtes de to piger i finalen og her løb Malou og Sebastian Nyholm Mikkelsen (Solrød Strand) med 1. Pladsen i tre sæt, med 21/19 i afgørende sæt.

Stort TILLYKKE til Malou med 2 guld og 1 sølv medalje.

Malou

Resultater fra Værløse – Mange flotte resultater i U13 Mesterrækken

I damedouble var Hillerød godt repræsenteret og semifinalen flaskede sig således at Isabell Christensen og hendes makker Mathilde Gam fra Holbæk skulle møde Sofie Karmann og hendes makker Julie Weiergang fra Værløse. Det blev til en utrolig tæt og intensiv kamp, som i 3. sæt endte med en sejer til Sofie og Julie på 23-21.

I finalen ventede det topseede par Norah og Selma Jeppesen, som viste sig at blive en for stor mundfuld for Julie og Sofie. De leverede dog flot modstand i 1. sæt som de tabte 22-20, men i 2. sæt var kræfterne sluppet op, så pigerne måtte glæde sig over 2. pladsen.

Ud over det fine resultate i damedouble, så kvalificerede både Isabell og Sofie sig til kvartfinalerne i single – hvor de dog begge måtte se sig besejrede i tætte 3 sæts kampe.

I herresingle fik Lukas Rathsach Lang spillet sig helt frem til finalen, uden at afgive sæt og Alexander Ringbæk spillede en rigtig flot semifinalekamp, imod Martin Jæger fra Lillerød, som han besejrede med cifrene 21/15,16/21,21/19.

Finalen i U13M herresingle blev dermed et rent Hillerød opgør, hvor Lukas Rathsach Lang og Alexander Ringbæk skulle møde hinanden. De to HB drenge leverede ægte fight, i en iøvrigt alt for varm Værløse hal, så der skulle graves dybt for at finde energi og overskud, efter en lang og udmattende turnering.

Kampen endte 21/17 – 21/19 til Lukas, efter mange flotte dueller og han var dermed vinder af turneringen.

Lukas

Lukas Rathsach Lang og hans makker Jonathan Melgaard fra Solrød Strand, fik en 2 plads i herredouble, efter en god kamp imod Anton Seerup Jensen, Greve og Joakim Thierry Andersen, KMB2010. Kampen endte 21/18, 21/16.

I mixdouble var Lukas Rathsach Lang også gået i finalen, sammen med Norah Jeppesen fra Farum og kampen endte med cifrene 21/18, 23/21 til søsteren Selma Jeppesen, Farum og Martin Jæger, Lillerød

Så det blev både til guld, sølv og bronze i Værløse af de seje HB spillere!

U15A i Ølstykke

Vanessa fik en god start på sæsonen i Ølstykke og kvalificerede sig til semi-finalen efter tre sejre i den indledende pulje i damesingle. Specielt puljefinalen viste at Vanessa var i klart bedre form end Ida Melskens fra Valby som blev nedkæmpet med 21-12 i 3. sæt. Semi-finalen blev dog endestation denne gang i single, men en lovede start på året og 14 point til ranglisten.

Vanessa

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg