PRESSEMEDDELELSE: Sponsoraftale med Hillerød RygCenter & IdrætsKlinik

Rygcenter

Hillerød Badmintonklub har indgået sponsoraftale med Hillerød RygCenter & IdrætsKlinik, som er det første behandlingssted i Hillerød kommune, som har samlet et team af kiropraktorer, fysioterapeut og massører i samme klinik.

Aftalen er indgået med henblik på en styrkelse af badmintonklubbens talentarbejde i ungdomsafdelingen, og indeholder støtte til en lang række aktiviteter, som skal sikre en både spillemæssig og social udvikling af klubbens unge spillere.

”Det er en stor gælde for klubben at Hillerød RygCenter & Idrætsklinik har valgt at støtte de unge badminton talenter, og at vi med aftalen kan udvide de aktiviteter vi tilbyder spillerne” siger klubbens formand Olaf Nyeng.

”Vi oplever klubben som både en ambitiøs og social klub med stor vækst i ungdomsafdelingen. Det er positivt at se, at HB har knækket medlemsflugtkurven i ungdomsrækkerne og det vil vi gerne understøtte med denne aftale” udtaler Rikke Knudsen og Lars Østergaard fra Hillerød RygCenter & Idrætsklinik. ”Vi er sikre på at aftalen kan blive til stor gavn og glæde for både klubbens medlemmer og klinikken”.

RygCenter Hillerød & Idrætsklinik blev etableret i 2007 af kiropraktorerne Rikke Knudsen og Lars Østergaard. Klinikken har speciale i undersøgelse og behandling af smerter fra bevægeapparatet, og indeholder således røntgen afsnit, ultralydsscanner, laserbehandling samt genoptrænings-afdeling. Den tværfaglige behandlingstilgang mellem kiropraktorerne og fysioterapeut giver en særligt ekspertise i behandlingen af smerter, der udspringer fra kroppens muskler og led, og derfor behandling af lidelser i nakke og ryg samt idrætsskader. Mere information på rygcenterhillerod.dk.

 Læs pressemeddelsen i PDF format: 

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg