Pokalhøst i Kirke Hyllinge i weekenden – Lukas rykket op som U13M spiller

Pokaler i Kirke Hyllinge

Hele ni ungdomsspillere fra HB deltog denne weekenden i den individuelle U9 & U11 turnering i Kirke Hyllinge

Og vi skal love for at spillerne tog godt for sig af de flotte pokaler i den lille by på Midtsjælland. Hele 10 pokaler (og 12 placeringer som 1, 2 eller 3) kunne vores dygtige spillere tage med hjem.

Hermed en opsummering af resultaterne fra de forskellige rækker:

U9D rækken

I damesingle fik Filippa Kjær Kjellberg en flot 2. plads, efter have vundet 3 ud af 4 kampe i puljen.

Tillykke til Filippa

U11C rækken

Benjamin Uldall og Nicolaj Millum spillede for første gang sammen i herredouble og opnåede en flot 3. plads.

Mikkel Winther Nielsen spillede sammen med Mathias Lerche Andersen fra Herlev/Hjorten og de opnåede også en 3 plads herredouble.

Tillykke til Benjamin, Nicolaj og Mikkel

U11B rækken

Malou Pedersen spillede ved denne turnering sammen med Anna-Sofie fra Lillerød, hvor de blev nr. 1 i damedouble. Malou er kun 7 år og har udviklet sit badmintonspil med raketfart i denne sæson.

De to U9 piger skal derfor nu fremover prøve kræfter i U11A rækken.

Tillykke til Malou og Anna-Sofie.

U11A rækken

Det blev til en lang, men rigtig indbringende lørdag for klubbens U11A spillere.

Efter en rigtig flot tre sæts sejr over Malou Enghøj fra Lillerød i semifinalen, lykkedes det Sofie Karmann at spille sig helt frem til finalen i damesingle, hvor hun fik en flot 2 plads. Sofie var oppe imod en i øjeblikket godt spillende Maria Højlund Tommerup fra Solrød Strand og kampen ender med cifrene 21/17- 21/6 til Maria.

Herresingle finalen blev en meget intens og velspillet affære, hvor Lukas Rathsach Lang mødte Villads Leit fra Hvidovre. Lukas vinder med cifrene 21/19  - 21/17.

Den samme Villads Leit havde Alexander Ringbæk mødt i semifinalen, men måtte desværre se sig slået med cifrene 21/17 – 21/17 efter en rigtig god indsats af Alexander. Så en flot tredje plads blev det til.

I herredouble skulle Alexander Ringbæk og Lukas Rathsach Lang møde Kalle Steen-Nielsen, Holbæk og Nikolaj Schmidt-Petersen, Lillerød i finalen og de to HB drenge vinder i overbevisende stil 21/13 – 21/12.

Mixdouble blev dagens sidste kamp, sent lørdag aften og var et næsten :-) rent Hillerød opgør, hvor makkerparret Sofie Karmann og Lukas Rathsach Lang, skulle møde Alexander Ringbæk og hans makker Maria Højlund Tommerup fra Solrød Strand.

Efter mange flotte og drabelige dueller, vinder Sofie og Lukas med cifrene 21/18 -16/21 -21/18

Lukas er ny U13M spiller

De tre 1. pladser betyder at Lukas Rathsach Lang nu har opnået 562 point i U11A rækken og derfor skal han fremover prøve kræfter i U13 Mesterrækken. Godt gået Lukas.

Tillykke til Sofie, Alexander og Lukas

USU – Hillerød Badminton Klub

IMG_2742

 

IMG_2729

 

FullSizeRender1

 

IMG_2714

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg