Næste runde i 3 div.: Topbrag venter forude imod Skovshoved

HB’s 1. hold har leveret nogle rigtig flotte præstationer under efterårets holdkampe og holdet fører derfor nu puljen med 17 point, efter de har vundet 6 ud af 6 kampe!

Ikke mindst resultatet fra den sidste holdkamp, hvor HB1 vandt 10-3 over Herlev på udebane, har givet ekstra god gejst i truppen.

Seniorcheftræner Helle Buus Beck, kommer her med sit bud på forventningerne til næste og sidste topkamp i puljen, når vi tager imod Skovshoved 3 hjemme i hulen:

– Skovshoved har et rigtig godt hold, hvor jeg syntes specielt deres piger er skarpe hvis de kommer i stærkeste opstilling. De ligger lige i hælene på os, så vi forventer de er sultne efter sejr, men vi tror på at vores tropper er mindst lige så skarpe, som de hidtil har været i denne sæson, og så er vi svære at slå, siger Helle Buus Beck.

– HB har et hold blandet af rutine, vilje, fight og en tro på at alle kæmper for holdet og det er noget vi i trænerteamet har set udvikle sig i denne sæson, fortsætter Helle. Når vi går ind i ugen op til holdkampen, så begynder spændingen jo at stige. Træningen bliver intensiveret og de sidste ting finpudset. Vi går efter 8 kampe-eller flere. Det gør vi hver gang vi spiller og denne gang er ingen undtagelse selvom det er topbrag.

Det bliver en spændende og intens holdkamp med mange tætte kampe og fair fight, som vi håber og tror på HB kommer bedst ud af, afslutter Helle buus Beck.

Dermed er forudsætningerne for en rigtig god og intens holdkamp til stede, så vi håber at se en masse mennesker i hallen den 14. januar 2017 fra klokken 13.15 til STORE BADMINTONDAG.

Slutspillet i 3. division er sat til at starte den 28. januar 2017.

Husk at HB´s to andre seniorhold også spiller hjemme den samme dag!

Program for lørdag den 14. januar 2017:

KAMPSTART KLOKKEN: 13.15
3. division
Hillerød – Skovshoved 2 (bane 5 – 8)

Sjællandsserien
Hillerød 2 – Gribskov Badminton 2 (bane 1 – 4)

KAMPSTART KLOKKEN: 16.00
Serie 1
Hillerød 3 – Gribskov Badminton 3 (bane 5 – 8)

HB1 + HB3 holdkampene bliver også livestreamet på Youtube:

live.hb-badminton.dk

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg