Mange flotte HB resultater i weekenden!

Vanessa U13D vinder

Hillerød Badminton Klub lagde i weekenden hal til en af de årlige ungdoms turneringer, hvor hele 223 spillere fra 51 forskellige klubber deltog.

Der blev spillet i følgende rækker: U9D, U11ABCD, og U15BCD hvor spillerne fra Hillerød dominerede flere rækker med mange flotte præstationer.

Double up til Vanessa i U13D i Hillerød

Vanessa Rasmussen vandt både damesingle og damedouble ved U13D turneringen i Hillerød d. 6. september 2014 og optjente dermed karrierens første rangliste point. Vanessa vandt turneringen uden af afgive sæt. Finalen i damesingle blev vundet over Kathrine Sinkjær-Hansen fra Espergærde med 21/7 og 21/6. De to piger vandt damedoublen sammen over Hillerød parret Maya Dahan og Christine Hallkvist med 21/3 og 21/11.

Tanya Larsen vinder damedouble i U-13 C sammen med Maja Loesch fra Holte og Marcus Olsen vinder herresingle i U-13 B.

2. plads i U11A til Lukas Rathsach Lang og Sofie Karmann i mixdouble og en 3 plads til Lukas i U11A herresingle.

Det nye mix par Lukas Rathsach Lang og Sofie Karmann spillede en rigtig flot turnering, hvor de desværre ikke helt ramte samme flotte niveau i finalen om søndagen, som de havde om lørdagen. Det blev dog til en rigtig flot 2 plads.

Lukas Rathsach Lang spillede en af sine bedste turneringer til dato, hvor han efter en sand gyser tabte i semifinalen til Gabriel Sung Thomsen fra KBK. Lukas havde ellers mulighed for at lukke kampen i andet sæt, da han var foran 19-13 og havde vundet første sæt sikkert med 21-13. Gabriel kom dog helt forrygende tilbage i kampen og vinder andet sæt 22-20, hvilket efterlod Lukas en smule rystet og han taber desværre 3 sæt med 21-15.

I damedouble fik Sofie Karmann en 3 plads, sammen med Mathilde Boel-Kjær fra Solrød Strand

lukassofie

Rent bord i U11C Damesingle

I U-11 C rækken blev der ligeledes gået til stålet. Hillerød fik guld i damesingle i rent Hillerød opgør. Jasmin Nielsen vinder i finalen i en flot 3 sæts kamp over Malou Pedersen med cifrene 22-20, 18-21, 21-16.

I damedouble vinder Jasmin med sin makker Julia Ringe fra Slangerup.

I U-15 D vinder Rebecca Millum over Lea Saarde. I damedouble vinder Katrine Gerlach og Caroline Hallkvist.

U-15 D Herresingle vinder Peter Nørby Larsen.

 

Vi ønsker et alle spillerne et stort tillykke med de flotte resultater!

Opdateres..

 

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg