Lørdag den 25. oktober kl. 14.15 er der topbadminton i HB hulen igen!

Topminton

sponsor_logo_yonex_632

YONEX præsenterer 1. Division badminton – kom og støt – vind en ketcher 

Lørdag den 25. oktober spiller HB’s 1. hold kl. 14.15 en super vigtig kamp mod Aalborg Triton, som formentlig kommer med den tidligere HB spiller Simon Friis Amossen på holdet.  

Der er derfor mulighed for igen at se rigtig god badminton på vores hjemmebane.

Triton er et af de hold som vi kommer til at kæmpe med om at forblive i divisionen til næste sæson, så vi skal være 100 % klar til kamp.

Jeg ved, at det betyder rigtigt meget for spillerne, når I kommer og bakker op omkring holdet, som det var tilfældet ved sidste hjemmekamp med KMB

Så mød op i hallen på lørdag og giv holdet den nødvendige opbakning, når HB og vores tøj- og boldsponsor Yonex, igen inviterer til 1. divisions badminton.

Som sidst har vores samarbejdspartner Yonex gavmildt stillet en række super lækre præmier til rådighed for os, som vil blive udloddet i forbindelse med kampen.

Hovedpræmien er en Yonex VOLTRIC 70 E-tune

VoltricE-Tune

Så skal vi ikke aftale, at vi ses i hallen ??

Per

Holdleder HB 1

P.S.

Skulle I ikke have fået nok af flot badminton, skal jeg lige gøre opmærksom på, at vores 3 øvrige seniorhold også spiller vigtige holdkampe på lørdag.

HB 2 skal samtidig med 1. holdet spille en vigtig (og svær) kamp mod KBK København, og kan også bruge opbakning.

HB 3 skal i Sjællandsserien kl. 16.45 op mod det øjeblikkelige tophold Ledøje-Smørum og 4’erne skal samtidig møde Hornbæk i en på papiret overkommelig kamp.

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg