Løbetræning blev en stor succes

Løbetræning

Onsdag var pigerne på sidste løbetur i denne omgang med Cathrine i spidsen.

Der har ialt været arrangeret 10 løbetræninger, for dem som havde lyst og mulighed for at deltage.

Det har primært været pigerne, der har deltaget på løbetræningen, da en stor del af drengene har haft træning i hallen.

Der blev lavet rigtig mange nyttige ting under løbetræningen, som skulle hjælpe på grundformen på badmintonbanen. Der blev løbet intervaller, lavet lege, spurt, Cooper-test, bakkeløb og der blev lært en masse om løbeteknik. Planken har været en venteposition, indtil alle nåede frem.

Selvom det har været hårdt at deltage i løbetræningen, har der været godt humør og god opbakning til hinanden.

Tak til Cathrine for at stable det her på benene og vi håber at du har lyst og mulighed for at gøre det samme i næste sæson  :-D

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg