Kære badmintonspiller – eller det var du måske en gang … Det er dig vi vil have fat i.

peter

I Hillerød Badmintonklub oprettes nu en senior+ træning!

Senior+ træningen er for spillere, der har spillet badminton før og kan begå sig i toppen af serierne. Det kan være du er veteranspiller, ikke har rørt en ketsjer og fjerbold i flere år eller spiller på en seniortræning i en klub i Nordsjælland og er god træt af benarbejdsøvelser, 2 mod 1 og multibold, så er denne træning måske noget for dig.

Vi vil gerne skabe en træning, hvor man forholdvis fleksibelt kan komme og spille kampe med masser af intens fight, grin og glæde – et pusterum fra hverdagen, fyldt med det vi alle synes er den fedeste sport.

Træningen starter op på forsøgsbasis og er gratis hver onsdag aften fra kl 20:30 til 22:00 i marts måned. Tilmelding til træningen sker via Holdsport. Du kan oprette dig via dette link:

Oprettelse i Holdsport

Giver det problemer kan du kontakte Morten Kristiansen på mail morten.kristiansen76@gmail.com eller telefon 2277 0781 hverdage senest kl. 19:30 eller Mikael Rasmussen på vassing@gmail.com / mobil 6163 1059.

Den første træning finder sted i uge 9, onsdag den 1. marts, hvor vi mødes i Cafe Fjerbolden kl 20:15.

Vi glæder os til at se dig til en træning med glæde, grin, godt spil og måske en enkelt anekdote eller to fra den gang hvor …

På HB’s vegne

Morten Kristiansen

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg