Hillerød gjorde god figur ved Swedish Youth Games 2018 i Malmø for U15 spillere

Turneringen i Malmø var en maga-stor turnering med deltagere fra 11 nationer

af Thomas Ringbæk

Der var på forhånd lagt op til hårdt arbejde, for skulle én kategori vindes, krævede det sejr i 6-7 kampe. Derfor startede turneringen allerede om fredagen.

Sofie Karmann var udtaget til U15 landholdet og var med til at vinde holdmatchen, hvor Danmark slog England med cifrene 6 -0 i den sidste finale kamp. 

I den individuelle turnering kom Sofie til tredje runde, efter hun taber i en tæt og velspillet kamp mod Frederikke Østergaard (Kolding).

Josefine Haarkær måtte desværre se sig slået ud i 1. runde til en englænder i damesingle og i damedouble tabte Josefine og Amanda Rostholm, Greve i 3. runde til et 3-4 seedede hollandsk par med cifrene 23-21/ 21-23 / 21-18, efter en lang og intens kamp, der bølgede frem og tilbage.

Sofie Karmann og Benedikte Silassen tabte ligeledes i 3. runde i en tæt 3-sætter til de senere vindere Amanda Abildgaard og Frederikke Østergaard.

I herresingle vandt både Lukas Rathsach Lang og Alexander Ringbæk de første 3 kampe og røg begge ud i 1/8-finalen. Lukas spillede lige op med Daniel Roger Jensen  (Viby J) som ligger 4ér på den danske rangliste i herresingle, i en kamp som endte med cifrene 22- 20 / 26 – 24.

Alexander Ringbæk mødte en spændstig asiatisk franskmand, hvor han var tæt på at tage 2. sæt. Alexander tabte 25-23 efter 4 sætbolde. Franskmanden tabte senere i finalen.

Carl Claesson tabte knebent i 2. runde til en englænder.

I Herredouble tabte Alexander Ringbæk og Magnus Hansen fra Højbjerg i kvartfinalen til den samme franskmand og hans makker. Det var en vild flot og spændende kamp, som blev tabt 30-29 og 21-18 og herefter gik det franske par hele vejen.

Lukas og Jonathan Melgaard fra Solrød tabte ligeledes i kvarten til Jeppe Søby (Greve) og Daniel Roger Jensen (Viby J). Desværre ramte drengene ikke helt samme flotte niveau, som i de forudgående kampe.

I mixdouble kom Alexander Ringbæk og Norah Jeppesen (Værløse) til kvartfinalen, hvor de tabte i 3 sæt til en russisk par, efter en god og underholdende kamp, hvor spillerne kæmpede bravt på begge sider af nettet. Forinden havde Alexander og Norah slået de top-seedede fra England.

Lukas Rathsach Lang og Josefine Haakær tabte i 2. runde, igen til den asiatiske franskmand + makker, der havde stoppet Alexander i de 2 andre kategorier. Carl og Nirali tabte i 1. runde.

Således var Hillerød den klub i Danmark, der havde flest deltagende og kvalificerede U15 spillere.

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg