Hillerøds drenge spillede sig til tops i Slagelse

IMG_1933

I weekenden spillede Hillerøds U11A drenge Alexander Ringbæk og Lukas Rathsach Lang turnering i Slagelse, hvor de leverede spænding og dramatik til det sidste.

Alexander Ringbæk, som kom til Hillerød Badminton Klub sidste sæson, har brugt sommeren på at lade “batterierne” op efter rigtig mange turneringer på programmet. Turneringen i Slagelse var derfor denne sæsons første for ham.

Alexander viste stor gejst og fightervilje og det lykkedes efter flot spil at slå Frederik Soelberg fra Greve med cifrene 17/21, 21/17, 21/11 og han var dermed klar til finalen.

I Lukas’ pulje måtte der også arbejdes hårdt. I den første kamp stod han overfor Noah Nielsen fra Slagelse. Lukas kom dårligt fra start og taber første sæt, men efter lidt taktisk justering, kom han mere og mere ind i kampen. Kampen bølgede frem og tilbage, og efter flere vilde dueller, lykkedes det Lukas at vinde med cifrene 12/21, 21/12, 21/18

Efter endnu en vild og intens puljekamp taber Lukas desværre til Kristoffer Kolding fra Hvidovre med cifrene 21/19, 13/21 , 21/18.

Men heldet skulle vise sig at være på Lukas´side. Noah Nielsen slår overraskende Kristoffer Kolding i deres indbyrdes kamp med 23/21 i tredje og afgørende sæt, hvilket betød at Lukas alligevel gik videre til finalen. Så der var dramatik til det allersidste.

Det blev derfor til en ren Hillerød finale, hvor Alexander Ringbæk og Lukas Rathsach Lang skulle møde hinanden. Efter en flot kamp af begge spillere, vinder Lukas med cifrene 21/16, 21/18.

Drengene fik en 2 plads i herredouble sammen.

Vi ønsker Lukas og Alexander tillykke med det flotte resultat og indsats!

 

 

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg