Hillerød Badmintonklub søger Hal- og Café Bestyrer

Café

JobopslagHillerød Badmintonklub søger Hal- og Café Bestyrer

Hillerød Badmintonklub (HB) er på mange måder inde i en positiv udvikling, og vi vil derfor gerne understøtte klubbens fortsatte udvikling med at ansætte en dynamisk og engageret person til en nyoprettet stilling som Hal- og Café Bestyrer.

Den nye Bestyrer vil blive en central person i klubbens liv og varetage følgende opgaver:

-          Dagligt opsyn med hallen

-          Daglig rengøring af badmintonhallens faciliteter

-          Vask af hallens gulv foretages minimum to gange pr. uge

-          Mindre vedligeholdelsesopgaver, eventuelt i samarbejde med Frederiksborg Centret, som også kan foretage rengøringen ved fravær

-          Holde åbent i Café Fjerbolden dagligt mellem minimum 17:00 – 21:00 (mandage dog til 22:00) samt lørdage mellem 9:00 – 13:00

-          Holde åbent i Cafeen ved arrangementer som holdturnering og turneringer i cirka 20 weekender pr. år med åbningstider i op til 12 timer per dag

-          Foretage indkøb og forberedelse af Cafeens sortiment af sunde madvarer og drikke

-          Foretage indkøb af forbrugs- og rengøringsartikler

-          Håndtere regnskabet i Cafeen

-          Ansættelse af eventuel assistance til større aktiviteter og ved fravær

Derudover har den nye Bestyrer mulighed for at udvide aktiviteterne med bl.a. følgende ydelser:

-          Arrangere fester og andre sociale arrangementer for klubbens medlemmer

-          Salg og udlevering af badmintonprodukter i Cafeen i samarbejde med klubben

-          Opstrengnings-service til klubbens medlemmer

-          Og meget andet

Den nye Hal- og Café Bestyrer vil blive ansat på funktionær lignende vilkår med en rimelig månedsløn efter aftale. Desuden er klubben indstillet på, at den rette person kan få rimelig frie rammer for selv at tilrettelægge aktiviteterne samt enten af få andel i overskuddet af driften eller drive Cafeen som en selvstændig forretning. Den primære ferie-periode vil være juli måned, da hallen typisk er lukket for aktiviteter denne måned.

Du er velkommen til at rette henvendelse til klubbens formand, Olaf Nyeng, på mail formand@hb-badminton.dk

Hent opslaget som PDF fil: HB Hal- og Cafe Bestyrer

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg