Hillerød Badmintonklub – Projekt 2022

Ny kontrakt med Zhu

Hillerød Badmintonklub satser på at blive den førende og foretrukne badmintonklub i Nordsjælland.

Det skal ske ved at tilbyde de bedste muligheder på tre essentielle områder:

* Et trænings-setup med en rød tråd som gennemføres af de dygtigste trænere

* Fokusering på det sociale samvær på tværs af klubben

* En organisation der kan løfte opgaven, også som eliteklub.

Børn og unge.

Ungdomsafdelingen i Hillerød Badmintonklub satser på talentudvikling, fra børnene er 5-6 år, hvor de kan starte til forældre/barn badminton. Vi har en klar strategi og udviklingsplan for børnene, helt frem til de bliver 17 år, og bliver en del af klubbens senior- eller motionistafdeling. Der er muligheder, uanset hvor god du er, vi har plads til både eliten og bredden.

Vi samarbejder med adskillige af byens skoler, hvor konceptet går ud på, at vi enten kommer på besøg på skolen eller inviterer skoleklasser på besøg i Hillerød Badmintonhal. Vi stiller en træner samt ketsjere og bolde til rådighed for at præsentere vores sport og rekruttere medlemmer til Hillerød Badmintonklub.

Samtidig er det vores plan, at vi i 2015 starter et samarbejde med byens SFOer og børnehaver om formiddags – og eftermiddagstræning.

Ydermere er det vores plan, at vi i løbet af tre år skal varetage badmintontræningen af eliteklasserne. Eliteklasserne er specialklasser for elever med landsholdsniveau, der går i 7.-9. klasse. I disse klasser er der indlagt tid til morgentræning og kost- og skoleplanlægning.

I samspil med klubbens eget træningsmiljø opbygger vi altså også et fundament, der kan skabe spillere i verdensklasse, og hvor der tages hånd om deres udvikling, fra de er helt unge. Vi gik i luften med projektet i 2012, og har allerede nu 55 spillere under 11år, hvor flere af dem ligger i den højeste række i deres årgang. Dette er grundstenen for eliteprojektet, og de bedste af disse spillere vil om 6-8 år være at finde på klubbens 1. hold i seniorafdelingen.

Voksne ambitioner.

Hillerød Badmintonklubs 1. hold er blandt de 15 bedste seniorhold i Danmark, med en øjeblikkelig placering i landets næstebedste række, 1. division. På bare 3 år er det lykkedes holdet at rykke fra 3. til 1. division. I klubbens seniorafdeling er der blandt andet en tidligere verdensmester Peter Rasmussen og en OL-bronze vinderog 2 gange toer ved VM Jens Erichsen, der som ankermænd på 1. holdet og mentorer rådgiver, træner og bakker op om de unge talenter, der før eller siden skal afløse dem.

Træninger for alle.

Vi er nået rigtig langt i vores bestræbelser på at nå vores mål.

Vedrørende træninger har vi netop taget det sidste skridt for at gøre ungdomstræningen helt optimal. Vi har truffet aftale om en treårig ansættelse som cheftræner for ungdomsspillerne med en af de største trænerkapaciteter i landet Zhu Zheng YU (se omtale), der i sit trænerteam bla. får en ualmindelig dygtig træner Camilla Sørensen, der oprindelig kommer her fra HB, og som nu efter nogle år i Værløse som træner og 1. holdsspiller vender ”hjem”som træner og 1. holdsspiller her.

Med træninger for børn og unge i seks af ugens syv dage er der muligheder for alle børn i alle aldre på alle spilleniveauer. Skal de have forældrene med, så er der også forældre og børn træning lørdag formiddag!

Det sidste nye er særlig fysisk træning for børn og unge med en badmintonspiller og fysiteraupeut som træner.

Jens Erichsen har kun været i klubben i en sæson, men er en kæmpe succes både som spiller og træner, og vil få endnu større betydning fremover, ikke mindst som træner for seniorerne, i tæt samarbejde med cheftræner Morten Olsen.

Sammen med fællestræninger for veteraner og motionister både aften og formiddage er der nu optimale tilbud til alle ,der gerne vil spille med og mod forskellige spillere.

ER du mere til fast makkerskab så er der rig mulighed for at leje baner både dag og aften til varierende priser alt efter tidspunktet.

Frivilligt netværk og klubliv.

Gennem de sidste par år har HB opbygget et solidt netværk af 30 frivillige ledere og udvalgsmedlemmer, der på forskellig vis arrangerer, administrerer og praktisk gennemfører arbejdet omkring de sportslige holdkampe og individuelle turneringer m.m. Det samme netværk og skiftende hjælpere tilrettelægger og gennemfører også mange hyggelige og sjove arrangementer uden for badmintonbanerne.

Arrangementerne foregår i ”Cafe Fjerbolden” der er hjertet i det sociale liv i klubben. Her er køkken til madlavning samt mulighed for køb af mad og drikke eftermiddag og aften alle ugens hverdage og lørdag formiddag, samt når der er sportskampe og /eller andre arrangementer og fester.

Her mødes man også efter anstrengelserne på banen og diskuterer spillets indhold og udfald m.m.

Eliteklub – men ikke for enhver pris!

Med hensyn til mulighederne for at kunne administrere og organisere de udfordringer, der følger med også at være en eliteklub, er der ingen tvivl. Det fremgår allerede af de sidste års resultater og indsats.

Den største udfordring er og vil i fremtiden være at fastholde vore egne gode spillere. Vi vil ikke være en klub, der betaler sig til resultaterne ved bare at hente spillere udefra.

Hvis du har lyst til at spille badminton i en velorganiseret klub, i perfekte rammer og med et fornøjeligt klubliv, så gå ind på HBs hjemmeside www.hb-badminton.dk og se på mulighederne.

Ny cheftræner for ungdomsafdelingen!

Hillerød Badmintonklub har indgået en ny aftale med klubbens erfarne træner i ungdomsafdelingen, Zheng Yu Zhu. Zhu er udnævnt til cheftræner for ungdomsafdelingen og skal sikre en god, stabil og udviklende træning på alle klubbens ungdomstræninger. Aftalen er 3-årig og Zhu skal stå for fælles og individuel træning for klubbens bedste ungdomsspillere. Samtidig skal Zhu genopbygge klubbens lørdagstræning.

Zhu har igennem hårdt men også sjovt arbejde med primært de yngre ungdomsspillere – der har været et særligt indsatsområde i sæsonen 2013/2014 – leveret nogle fantastiske resultater i U9, U11 og U13 truppen. Da sæsonen startede havde vi kun en spiller i den bedste U11 række – nu har vi 6 U11A spillere (en af dem er endda U13M). Flere spillere er rykket op i rækkerne (D-spillere til C-spillere og C-spillere til B-spillere). En U13 spiller har netop kvalificeret sig til U13 Elite rækken. Vores bedste U11 hold blev Sjællandsmestre i B rækken efter sejr over Værløses bedste hold i finalen.

ÒI forbindelse med indgåelse af aftalen med Zhu udtaler klubbens Formand Olaf Nyeng at “den 3-årige aftale giver ro om den langsigtede udvikling i ungdomsafdelingen og vil være med til at sikre et bedre fundament for at udvikle egne spillere til klubbens bedste seniorhold fremover.”

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg