Oprykningskampen til 2. division blev en gyser!

pagne

På papiret en overkommelig modstander, men oprykningskampen mod Esbjerg skulle vise sig at blive en ægte gyserkamp

HB startede stærkt, med Line Haarkjær og Jens Eriksen i første mixdouble. Det rutinerede makkerpar er ubesejret sæsonen igennem. Heller ikke denne gang var der tvivl om kampens udfald. Jens og Line satte sig på modstanderne helt fra kampens start, som ender med cifrene 21-13 / 21-12.

En flot kamp, hvor især Line havde helt styr på nettet.

2 mix blev en mere tæt affære, hvor Abel Tanghøj og Pernille Rømer Carstensen desværre måtte trække det korteste strå. Et ellers flot comeback i andet sæt af Abel og Pernille var ikke nok. Måske var det nerverne som spillede et puds, i en holdkamp hvor meget var på spil.

Kampen ender 21-17 / 20-22 / 21-17 til parret fra Esbjerg.

Pigesiden var stærk hos Esbjerg-mandskabet og desværre tabes begge damesingler. Hverken Sanne Bojko i 1 DS eller Emma Igel i 2 DS kunne levere overraskelsen i den runde. De andre piger var for stærke.

Stillingen var herefter 3-1 til Esbjerg.

I første herresingle stod Peter Rasmussen overfor Martin Hessner Nielsen, som er storebror til Hillerøds 2 holdspiller, Morten Hessner Nielsen.

Første sæt var præget af en del fejl af Peter som han taber 21-15. Efter opholdet skruer Peter op for finesserne, og får lagt et helt andet tryk på modstanderen og vinder de to  næste sæt i sikker stil, med cifrene 21-9 / 21- 8.

2 herresingle blev en lidt blandet affære for Emil Poulsen. Første sæt gik til Henrik Nedergaard Christensen med 21-13. Andet sæt ser sort ud, men på flot vis får Emil hentet sættet hjem, efter at være bagud med 20-16. Emil tager sættet 20-22. Tredje og afgørende sæt sætter Esbjergenseren sig på igen og Emil taber med 21-16.

Mads Jørgensen satte sig tungt på 3 HS og vandt i sikker stil med cifrene 21-10 / 21-10.

Jon Barth var sat i 4 HS, men måtte efter en heroisk indsats se sig slået med cifrene 13-21 / 21-9/ 21 – 13

Så var det tid til damedoublerne og vi skulle meget gerne vinde mindst én af dem, for at holde os inden i holdkampen.

Første damedouble kom rigtig godt fra start, men desværre tippede kampen over til Esbjerg pigerne efter opholdet ved 11 i første sæt. Kampen vinder Esbjerg med 21-12 / 21-13.

Line Haarkjær var sat sammen med Emma Igel i anden damedouble. Der var iøvrigt comeback til Emma på holdet og hun greb muligheden for at levere en god indsats. Og det var selvom presset var stort. Kombinationen af flot spil, et godt tryk fra baglinien af Emma og igen med skarpt spil af Line Haarkjær foran, betød at kampen blev vundet 21-17 / 21-13.

Stillingen var herefter 4-6 til Esbjerg, så nu var det op til herredoublerne at levere resten. Nemmere sagt end gjort.

Første herredouble i form af Peter Rasmussen og Emil Poulsen kommer skidt fra start og formår ikke at få sat det rigtige tryk på modstanderne. Første sæt går til Esbjerg med 21-13.

- Nu så det for alvor svært ud og som tilskuer begyndte man at indstille sig på endnu en sæson i 3. division. Men spillerne ville det heldigvis anderledes..

Med flot fight og en del tilråb fra hallen, formår Emil og Peter at holde HB inde i holdkampen. De to drenge havde været bagud stort set det meste af kampen og det vendte pludseligt på en tallerken i slutningen af andet sæt. Peter og Emil vinder sættet 21-17.

Så var der fornyet håb!

2 og 3 herredouble, blev spillet på banerne lige ved siden af. Abel Tanghøj og Jens Eriksen i 2 HD leverer en overbevisende indsats og vinder sikkert 21-11 / 21-12.

Imens gøres arbejdet færdigt i første herredouble og Emil og Peter lukker doublen sikkert med 21-12. Stillingen var hermed 6-6 !

Tredje herredouble bestod af Jon Barth og Mads Jørgensen som stod overfor Erik Olsen og Martin Hessner Nielsen. På papiret en rigtig svær kamp, hvor Mads og Jon skulle spille deres allerbedste og lidt til.

Oprykningens skæbne lå derfor nu hos de to Hillerød drenge. En rigtig svær opgave, under et enormt pres.

Første sæt blev en meget tæt affære, hvor Mads og Jon trak fra til allersidst i sættet og vinder 21-19. Overraskelsen og lettelsen i hallen var til at få øje på. Men det skulle vise sig at vende…

Jon og Mads kommer ikke godt fra start i andet sæt og får ikke lagt helt samme pres, som i første sæt. Erik Olsen og Martin Hessner Nielsen vinder sættet med 21-14.

Derfor måtte kampen ud i sidste og 3 sæt. Det blev en vanvittig tæt affære hvor begge par fulgtes ad helt op til slutningen af kampen. Helt utrolig rutineret og med en fight og gejst som næppe er set tidligere, får de to drenge lukket kampen 22-20.

Glæden og følelserne fik frit løb, da det blev en kendsgerning at Hillerød Badmintonklub havde spillet sig op i 2 division!

Stort tillykke og tak for støtten til alle dem som mødte op i Værløse!

Se den vilde afslutning i videoen:

sejr

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg