HB spiller om oprykning til 2. division på lørdag d. 22. april

2016_09_10_140010-1

Så er HB klar til sæsonens sidste holdkamp, hvor vi har gode muligheder for at kvalificere os til 2. division.

Vi skal spille mod Esbjerg på lørdag d. 22. april kl 15:00 i Værløsehallerne, Stiager 6-8, Værløse. Det hold der vinder kampen rykker op i 2. division i den kommende sæson.

HB’s træner, Helle Buus Beck, udtaler:

- Jeg er meget stolt over, at vi er i en situation, hvor vi med en sejr kan spille os i 2. division. Alle spillere er klar, så vi kan stille op i stærkest mulige opstilling. Måske med en enkelt spændende overraskelse i ærmet, som vi ikke vil afsløre før på lørdag. Jeg håber mange HB’ere vil tage vejen til Værløse og støtte holdet i denne meget vigtige holdkamp for klubben.

Vi ses i Værløse på lørdag d. 22. april kl. 15:00. Kom så HB!

peter

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg