HB har indgået aftale med Kasper Simonsen som ny træner i ungdomsafdelingen

Kasper Simonsen ny træner i ungdomsafdelingen.

Hillerød Badminton Klub har indgået ny træneraftale med Kasper Simonsen fra næste sæson.

Kasper Simonsen spiller til dagligt på Hillerød Badmintonklubs førstehold og har tidligere været træner i Hillerød. Nu er Kasper er tilbage, efter han har afsluttet sin bachelor i Idræt i Aalborg.

Kasper skal være træner på tirsdags, onsdags og torsdags træningerne, samt lørdagstræningen hver anden uge. Herudover skal han stå for koordinering og sikre en fælles linje i træningerne i tæt samarbejde med Zhu og de andre trænere.

Kasper har spillet badminton i 15 år og har trods sin unge alder hele 7 års trænererfaring fra henholdvis Hillerød Badminton Klub, Aalborg Triton og Svenstrup og vil anvende sin idrætsteoretiske baggrund, samt praktiske badminton erfaring til at skabe rammerne for nye træningsmetoder, som kan udvikle HB´s ungdomsspillere yderligere.

Kasper lægger stor vægt på at træning ikke bliver for monotont og derfor mener han det er yderst essentielt, at kunne anvende forskellige træningsmetoder, som kan opretholde motivationen til at spille badminton.

Vi er meget glade for, at det er lykkedes at få en aftale med Kasper som ungdomstræner, fordi han har den rigtige profil i forhold til klubbens overordnede strategiplan for ungdomsafdelingen. Som person favner Kasper både bredde og elite spillere og med hans baggrund og personlighed, får vi tilført en rigtig dygtig træner, med hjertet på rette sted.

Kasper udtaler at han glæder sig utrolig meget til at starte som træner i Hillerød Badminton Klub og være med til fortsat at sikre den positive udvikling i ungdomsafdelingen.

USU

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg