HB har Danmarks næstbedste U13A hold

HB HAR DANMARKS NÆSTBEDSTE U13A HOLD

Hillerød havde to U13 hold med til ‘Danmarks Bedste Ungdomshold’, som blev afviklet i Vejle.

Den 28 – 29 marts var der arrangeret tur til Vejle med afgang tidligt lørdag morgen. Begge hold havde et hårdt program med mange kampe lørdag.

U13A holdet vandt første kamp over Bredsten med 5-1 efterfulgt af en sejr mod Sabro med 6-0. Derefter skulle holdet spille mod holdet fra den dansk-tyske grænse, Harreslev-Kobbermølle. Holdet vidste at det ville blive en meget svær kamp, men fandt de sidste kræfter frem og vandt en vigtig 4-2 sejr. Alexander Pedersen og Andreas Lang-Hansen vandt begge to kampe og Isabell Christensen spillede en fantastisk 4. single og vandt i overlegen stil. Tobias var meget tæt på gevinst i 3. singlen, men tabte 22-20 i 3. sæt.

U13B holdet havde mere modgang og savnede tydeligt holdets bedste spiller, Marcus Hjortemark Olsen, som ikke kunne deltage på turen. Det blev til tre 5-1 nederlag mod Langhøj, Hørning og Vejle, og kun Tanya Karmann Larsen var indblandet i alle tre sejre med en single sejr og to doubler sammen med Vanessa Rasmussen. Sejrene gav Vanessa point nok på ranglisten til en oprykning til mesterrækken. Se yderligere her

Efter aftensmad, en tur i svømmehallen og en god nats søvn for de fleste på et nærliggende gymnasium skulle U13A holdet spille pulje finale mod Hørsholm søndag morgen. Holdet lagde ud med at vinde de to doubler ved Alexander og Andreas samt en stærk spillende mix i 2. double ved Isabell og David Rasmussen mod to Hørsholm drenge. I singlerne vandt Alexander i to sæt og Isabell vandt i tre sæt. Derimod måtte Andreas og David se nederlag i øjnene til spillere som de typisk burde slå. Dermed blev det til en sikker 4-2 sejr og dermed kvalifikation til at spille om titlen som ‘Danmarks Bedste Ungdomshold mod St. Restrup, som vandt den anden U13A pulje.

U13B holdet var kommet i puljefinalen for de hold der endte sidst i deres puljer og skulle spille tre kampe om søndagen. I den først kamp vandt holdet i overlegen stil med 6-0 mod Horn/Fårvang. Kasper Kjær Andersen og Christoffer Clausen vandt deres herredouble efter en koncentreret indsats og Emilie Falcke Wedege vandt en fin 4. single. Derudover vandt Vanessa og Tanya både deres singler og deres double.

I den næste kamp ventede AB Århus, som vandt med 5-1. Kun Vanessa og Tanya vandt deres double.

I den sidste kamp for U13B skulle holdet spille mod Dybbøl.om puljens 2. plads. Holdet skulle bruge minimum 3-3 for at tage 2. pladsen, men tabte desværre 4-2. Tanya og Vanessa vandt deres damedouble – den femte ud af fem mulige ved stævnet, og Christoffer fandt endelig storspillet frem og vandt sin single i tre sæt.

Så var der kun den sidste finalekamp for U13A tilbage. Her tabte holdet desværre 6-0 mod et stærkt hold fra St. Restrup. Resultatet afspejler ikke helt styrkeforholdet, men ingen tvivl om at St. Restrup var bedre end Hillerød på dagen og viste stor mental styrke i de tætte kampe. Dermed blev det til en meget flot sølv medalje til U13A holdet og altså titlen som Danmarks næstbedste U13A hold i 2014/15. Der var sølvmedaljer til Isabell Christensen, Alexander Pedersen, Andreas Lang-Hansen, David Rasmussen og Tobias Dahl Folkmann. Desuden fik Tanya Karmann Larsen og Vanessa Rasmussen en sølvmedalje da de også har spillet på holdet i løbet af sæsonen, og endelig fik holdets træner Amanda Shahin en sølvmedalje med hjem.

Du kan se holdets kampråb her:

 

De fleste spillere tog en omgang i svømmehallen mere inden turen gik tilbage til Hillerød med tog med ankomst søndag aften.

Det var en fantastisk oplevelse at se det stærke sammenhold mellem spillerne og de fungerer virkelig godt socialt. Det blev tydeligt lagt positivt mærke til HBs spillere under stævnet.

Tak til Amanda for at være træner for holdene og også underholde spillerne på togturene. Tak til Simon og Jacob for den store hjælp undervejs.

Tak til Sparekassen Sjælland for sponsering af forfriskninger samt en tur i svømmehallen.

USU vil også benytte lejligheden til at udtrykke en meget stor tak til HB Ungdommens venner for den store støtte til turen.

Med venlig hilsen

Marianne & Mikael

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg