HB dominans på Vestegnen

Både Hillerød andet og tredjehold havde vigtige udekampe på Vestegnen d. 24. februar.

HB2 spiller for oprykning til Danmarksserien og HB3 spiller for at undgå nedrykning fra Serie 1.

Dagen startede i Brøndby, hvor HB3 på papiret var favorit mod Brøndby Badminton Klub. Brøndby manglede en damespiller, og vi var derfor foran 2-0 inden kampen startede.

I første runde var de to mixer med Lukas/Ida og Andreas/Helene samt damesinglen med Vanessa overlegne og vandt komfortable sejre.

Rasmus spillede en flot 1. HS og vandt stort, mens Birger og Jonathan ikke spillede op til deres bedste i 2. og 3. HS og tabte. Frederik leverede en flot indsats og vandt 4. HS.

Ida og Vanessa sejrede i 1. DD mod to ældre rutinerede spillere, som gjorde det svært for pigerne, men sejren var aldrig i fare.

Lukas/Rasmus og Andreas/Frederik gjorde forholdsvis kort process i deres herredoubler, mens Birger og Jonathan kæmpede en lang kamp, hvor de desværre måtte se sig besejret efter ombolde i 3. sæt.

Altså en flot 10-3 sejr til HB3, som dermed har sikret sig en sæson mere i Serie 1.

Kampens spiller blev Frederik.

Så var HB2 klar til at spille mod Taastrup Elite. Det skulle vise sig at blive en meget tæt kamp, hvor hele 10 kampe skulle afgøres i tre sæt.

HB lagde flot ud med en 3-1 føring. Patrick/Pernille spille en flot kamp og var aldrig i vanskeligheder i 2. og 3. sæt efter at have tabt først med 22-20. Nicolai var tilbage på holdet og vandt også forholdvis komfortabelt med Louise i tre sæt. Kamilla kæmpede godt i 1. DS, men måtte se sig besejret med 14 i 3. sæt. Tanya spillede en fantastisk flot kamp og slog sin tidligere doublemakker i en kamp præget af lidt nerver fra de to piger, med 21-18 i 3. sæt.

De tre første HS var meget tætte og blev spillet med stor nerve. Alle gik i tre sæt. Simon tabte 1. HS med 22-24 i 3. sæt, Karmann vandt med 22-20 i 3. sæt og Nikolaj vandt 21-17 i 3. sæt. Hessner havde en nem dag på kontoret og vandt stort mod en reserve.

Damedoublerne blev delt. 1. DD med Pernille og Kamilla havde ellers adskillige matchbolde i 2. sæt efter at have vundet 1. sæt, men Taastrup spillerne kæmpede sig til en sejr. Tanya og Louise spille en god kamp og vandt stort.

Stillingen var altså 7-3 til HB før herredoublerne. Det var vigtigt for HB at få fuldt hus og dermed 3 point, så herredoublerne var vigtige.

Patrick og Hessner vandt 1. HD komfortabelt, mens Nikolaj/Karmann og Simon/Nocolai i 2. og 3. HD måtte kæmpe noget mere, men vandt begge i 3. sæt.

Dermed en sejr på 10-3 og et godt grundlag for at sikre sig oprykning på hjemmebane i HB lørdag d. 10. marts kl. 17:00 i kampen mod Karlslunde 2.

Vi håber mange kommer i hallen og bakker holdet op denne dag.

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg