God start for U15 4+3-holdet mod Holbæk og KBK

Hillerød lagde hal til sæsonens første holdrunde mod Holbæk og KBK.

af Thomas Ringbæk

Med Benedikte Sillasen, råder Holbæk over en Danmarks bedste damesingler i U15 og dermed var der på forhånd lagt op til en svær kamp i første damesingle.

Sofie Karmann fra HB pressede Benedikte flot, men taber knebet i 3 sæt.

Jasmin Nielsen fik chancen i anden damesingle, hvor hun fint udnyttede sin fysik og vandt i 2 sæt over Alberte Espersen.

I første mixdouble havde vi Lukas Rathsach Lang og Josefine Haarkjær, som sikkert vandt i 2. sæt.

Carl Claesson og Jasmin spillede 2. Mix. De blev presset godt og skulle lige have ro på nerverne, før sejren var i hus – også i 2 sæt.

Alexander Ringbæk og Oscar Østergaard levnede ikke modstanderne mange point i de to herresingler. Således kom holdet foran 5-1.

Lukas Rathsach Lang og Oscar Østergaard vandt sikkert i 1. herredouble, mens Alexander og Carl vandt knebent i 2 sæt.

Damedoublen med Sofie og Josefine var suveræn og sikrede os en 8-1 sejr mod Holbæk.

Derefter spillede vi mod KBK. Vi vidste, at vi på pigesiden var overlegne, men ville få udfordringer på herresiden.

Alle var tændte og fik god opbakning fra Zhu og flere seniorspillere – Stort TAK!

I 1. MD havde vi valgt Oscar & Jasmin og Carl og Josefine spillede 2. MD. Tilsammen gav de 29 point væk, og bragte os på 2-0.
Endnu mere overlegne var damesinglerne, som tilsammen gav 21 point væk. 4-0 var stillingen.

Gabriel som er KBK´s stjerne, var udset til at pynte lidt på resultatet.

I 1. herresingle mødte han Alexander Ringbæk og Alexander fik hurtigt 1. sæt.

Gabriel er ikke uvant med at smide et sæt, før han så sætter tingene på plads i 3. sæt.

Andet sæt var velspillet og spændende og gik lidt heldigt til Alexander med cifrene 22-20 og således fik Alexander lukket den i 2. sæt.

Lukas spillede 2 herresingle og vandt 1. sæt sikkert, men fik ikke lukket af i 2. sæt, så han måtte sætte tingene på plads i 3. sæt, efter en lidt rodet affære.

Begge herredoubler blev også vundet klart i 2 sæt. KBK blev lidt opgivende og viste ikke mere og vi fik tydelig vist, at der ikke blev foræret noget fra vores side.

En super flot indsats over hele linjen. 6 point på kontoen og en score på 17-1 bringer os på delt 1. plads.

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg