Flotte resultater af HBs unge – Vanessa, Tanya og Oscar til tops i Holte

Forside billede

Holte havde inviteret til sæsonens sidste individuelle turnering på Sjælland. 

HB havde 19 spillere med i stævnet og de leverede flere fantastiske og også en del overraskende resultater.

Da stævnet var spredt over haller og tre dage, handler denne beretning primært om U13M spillernes resultater.

Vanessa Rasmussen overraskede både sig selv og sine modstandere ved at komme helt til tops i damesingle efter flere bemærkelsesværdige resultater. Blandt andet vandt Vanessa i to sæt over Laura Farver Sørensen fra Køge og Caroline Thorsen fra Holte i semi-finalen i tre sæt. Begge pigerne er allerede klassificerede som Elite-spillere. I finalen ventede Mathilde Gam fra Holbæk, som havde vundet knebent over Isabella Christensen i kvartfinalen. Vanessa fik, efter en usikker start, bedre styr på spillet og vandt et udmattende opgør med 21-19 i 3. sæt. Dermed var Vanessas første single sejr i Mesterrækken en realitet.

Vannesa havde også kvalificeret sig til finalen i damedouble sammen med Isabell efter flere flotte kampe. I semi-finalen vandt pigerne over en flot spillende Sofie Karmann og Caroline Thorsen fra Holte. I finalen trak Vanessa og Isabell det korteste strå efter to tætte sæt mod Amanda Abildgaard og Amanda Rostholm fra Roskilde og Greve. Pigerne havde flere sætbolde i andet sæt og med lidt mere rutine havde kampen været åben med et tredie sæt til følge.

Alexander Ringbæk leverede en fremragende indsats i herredouble sammen med Gabriel Sung fra KBK. De spillede sig efter meget flot spil og stor fight i finalen, hvor de dog måtte se Nikolai Sæthre Rasmussen og Sebastian Riggelsen fra Greve og Hvidovre løbe med sejren.

Udover Sofie Karmann i damedouble fik HB også bronze i herresingle, hvor Lukas Rathsach Lang havde spillet sig i semi-finalen efter først en meget spændende indledende pulje, hvor Lukas gik videre efter fin-tælling af point. Det gik udover den kommende HB spiller, Niclas Westberg, som ellers havde slået Lukas i den først puljekamp. Lukas vandt yderligere to kampe før semi-pladsen var klar. Her tabte han desværre til den senere vinder, Nikolai fra Greve.

Desuden viste søskende-parret David og Vanessa Rasmussen flot spil i mix-double, hvor de spillede sig frem til en semi-finale efter flot spil. Til næste sæson må de søskende finde nye makkere, da Vanessa rykker op i U15 og David skal spille endnu en sæson i U13.

HB satte sig dermed tungt på de afsluttende kampe i U13M. Men også andre spillere leverede fremragende resultater. Her er et uddrag baseret på samtaler i hallen, da resultaterne endnu ikke er opdateret på badmintonpeople:

Oscar Østergaard kom helt til tops i U11B i herresingle, som samtidig betød oprykning til U11A rækken. Oscar har dermed taget hele vejen fra U11D til U11A på bare een sæson.

Tanya Karmann Larsen vandt damedoublen i U13A rækken sammen med Signe Lauritsen fra Greve og blev nummer 2 i mix sammen med Viktor Balsløv, Hvidovre.

USU ønsker spillerne tillykke med de fremragende resultater i Holte og igennem hele sæsonen. Det hårde flid i hallen til træning bærer tydelig frugt og HB er efter en del magre år igen en dominerende klub i ungdomsregi på Sjælland.

God sommer til alle!

Vanessa og David

 

Vanessa

Isabell og Vanessa

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg