Cathrine laver løbetræning for HB´s seje ungdomsspillere

Løbetræning

Som noget nyt har USU også løbetræning på programmet.

Løbetræningen bliver varetaget af Cathrine , som er mor til Isabell, som nu spiller badminton på 2. år på U13 holdet:

- Jeg er uddannet idrætslærer og dyrker triatlon på 5. år, efter en knæskade som gammel basketballspiller. I triatlon fylder løbetræningen og den supplerende styrketræning en del, og jeg er vant til at opbygge træningsprogrammer herfor. Selve træningsforløbet er et tilbud, jeg gør det for sjov og håber også, at børnene vil få gavn og inspiration til supplerende træning, fortæller Cathrine.

Løbetræningen har fokus på intervaller, sprint/hurtighed og styrke ud fra princippet om, at en legende og varierende tilgang bedst muligt kan motivere børnene.

Så det er ikke udholdenhedstræning, men der indgår øvelser med boldkast/lege for også at stimulere koordinationen. Der vil også være fokus på, at børnene løber mod sig selv og ikke mod hinanden. Der er derfor plads til flere niveauer.

Træningen foregår i Præstevangsskoven samt i området ved hallen.

Der er plads til op til 16 børn pr. løbetur og tilmeldingen foregår via Holdsport.

Onsdag den 4. marts blev der løbet på yndlingsbakken, hele to ture med makker og indimellem lidt forskellige opgaver – og til slut blev der konkurreret individuelt på en lidt længere distance.

Her er tiderne (deltagerne kan nok selv huske deres nummer).

nr. 1: 4.03
nr, 2: 4.15
nr. 3: 4.35
nr. 4: 4.42
nr. 5: 4.43
nr. 6: 4.43
nr. 7: 5.26
nr. 8: 5.37
nr. 9: 5.37
nr. 10: 5.59 med skade!

Vi ses næste onsdag!

Husk I løber mod jer selv og ikke de andre!

Tusind tak til Cathrine, for at gøre denne løbetræning en mulighed  :-)

USU

Løbetræning

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg