Alexander Ringbæk var 1 point fra hattrick i Slagelse

Alexander Ringbæk var meget tæt på at gøre rent bord ved U13E turneringen i Slagelse..

I herresingle fik Alexander hård modstand allerede i kvartfinalen hvor William Bøgebjerg fra Solrød Strand stod på den anden side. Det blev til en sejer i to tætte sæt og herefter ventede Jonathan Meldgaard i semifinalen. Alexander var ovenpå og vandt i to sæt.

I finalen skulle Alexander forsøge at revanchere sidste turnerings nederlag til Mike Vestergaard fra Højbjerg. Alexander spiller lidt bedre og Mike Vestergaard kunne ikke holde det høje niveau fra sidst, så det blev til sikker sejr i to sæt til Alexander.

I mixdouble skulle Alexander og makkeren Norah Jeppesen fra Værløse forsøge at leve op til favoritværdigheden. I semifinalen mødte de Jonathan Belsario, Greve og Simone Sørensen, Holbæk som overraskende havde slået William Bøgebjerg og Maria Tommerup.

Der var “ingen slinger i valsen” og Alexander og Norah vandt sikkert. I finalen ventede Jonathan Meldgaard, Solrød og Sarah Skriver fra ABC Aalborg.

Det blev en meget tæt kamp der røg ud i 3 sæt. Ved stillingen 21-20 tappede Norah en bold få cm ud og så vandt Jonathan og Sarah de næste 2 bolde og dermed kampen – altså nederlag på 23-21.

Overraskende sejr i herredouble

I herredouble var der ikke store forventninger. Alexanders makker Magnus Hansen fra Højbjerg, havde en rygskade og havde ikke trænet ret meget op til stævnet. Meget overraskende blev det til to sæts sejr i semifinalen over Mike Vestergaard og Jonathan Meldgaard.

I finalen vandt de i to tætte sæt over William Bøgebjerg, Solrød Strand og Wiliiam Adrian Abildtrup, Gentofte .

Deres guldmedalje i herredouble er et udtryk for, at mange kan vinde og at man skal have 100% gejst for at nå hele vejen.

Alexander har ved hvert stævne denne sæson været i mindst en finale og der skal derfor lyde et stor cadeau til træner-teamet i HB.    

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg