Alexander Pedersen om sin tur med U-13 landsholdet til England

image4

Den 14-17 januar var jeg med U-13 landsholdet i England.

Den første dag spillede vi landskamp mod England.

Jeg spillede mixdouble, single og herredouble. Min første kamp var mixdouble, hvor jeg spillede med Clara Løber og vi vandt rimeligt sikkert i to sæt og skaffede dermed et point til Danmark.

I single vandt jeg min kamp i to sæt, uden det store besvær.

I double spillede jeg sammen med Viktor Kaufmann, vi tabte i to sæt, dog knebent med 19 i andet. I alt vandt Danmark 14-2. det var en super god oplevelse at få lov at prøve, selvom at man får lidt ekstra med nerver på, når man spiller for noget der er lidt større og vigtigere end normalt.

På anden dagen spillede vi Turnering.

I mixen tabte vi desværre første kamp med 19 i tredje. I single kom jeg rimelig sikkert til kvarten, hvor jeg så måtte slide en tre sætter hjem efter at være bagud med 11-6 i tredje.

Jeg vinder dog sættet med 21-16. I double gik min makker William Boe og jeg sikkert videre.

På tredje dagen og også finale dagen, starter jeg ud med single, hvor jeg taber med 9 og 8 til Mads Juel Møller og jeg følte ikke helt at jeg ramte dagen. Lidt for mange fejl og selvfølgelig også en meget velspillende Mads.

I double vinder vi i tre sæt med otte i tredje sæt, i semifinalen. I finalen taber vi i to sæt til det andet danske par. Så bronze i HS, sølv i HD og guld fra holdkampen til medalje væggen derhjemme.

Alt i alt, gik det gik super fint og det var en stor oplevelse at være med U-13 landsholdet i England.

image3

image1

Print Friendly, PDF & Email

DEL:
Populære indlæg